Högre seminarium i nordiska språk

Det nordiske sprogfællesskab i et historisk perspektiv.

Vi ved en hel del om hvordan det nordiske sprogfællesskab fungerer (eller ikke fungerer) i dag. Men hvordan fungerede det tidligere, f.eks. på Kalmarunionens tid, hvor forskellene på dansk, norsk og svensk muligvis ikke var lige så store som i dag. Kalmarunionens samtid (1397-1523) var en i høj grad flersproget periode. Vi kan se at der fra Margrete 1.s kancelli udgik breve på tysk til Den Tyske Orden og breve på latin til Vatikanet samt til det engelske kongehus. Der udgik naturligvis også unionsinterne breve på forskellige former for skandinavisk. På unionstiden har samme regent f.eks. udstedt breve som er rettet til specifikke modtagere i både Danmark, Sverige og Norge. Det er disse breve som har fanget min interesse. For hvordan fungerede kommunikationen på Kalmarunionens tid, hvor man har haft brug for at meddele sig skriftligt i dette store område, hvor der dels var store talesprogsforskelle fra nord til syd og øst til vest, dels var forskellige lokale skriftsprogstraditioner trods fravær af egentlige standardsskriftsprog. Der var også politiske interessemodsætninger og det har ikke været nemt at holde sammen på rigerne. Kan man tænke sig at man har tilpasset sig sprogligt til modtageren for at få det hele til at fungere bedre? Dronning Margrete I var født i Danmark, gift med den norske kong Håkon (Magnusson) og opvokset i Norge, hvor hun blev opdraget af den svenske Märtha Ulvsdatter. Selvom hun havde professionelle skrivere kan man godt tænke sig at hun har haft forståelse for sproglige forskelle og ligheder i unionen og har ønsket at drage fordel af sin kundskab. Dette har jeg set nærmere på. I min præsentation vil jeg vise hvordan sprogbrugen ser ud i breve som er udgået fra kancelliet til forskellige modtagere. Desuden vil jeg præsentere sproget i en tekst som sandsynligvis er skrevet af Margrete selv.